Kontrol eller regulering?
Lad os lave et lille eksperiment.
Forestil dig, at du er blevet gjort vred af en lige nu – forestil dig så, at jeg gør dig glad igen med det samme … Ville det virke? Ville jeg eller en anden kunne komme dig til undsætning i det sekund du bliver vred over noget en har sagt eller gjort og så ville du glemme alt om det?
Ikke rigtigt vel?
Du er nød til at indse, at andre mennesker ikke har kontrollen over dine følelser.
Du bliver ikke vred over at andre mennesker kører som en brækket arm – du bliver vred over den betydning du tillægger det.
Du bliver ikke vred over at dit barn siger nogle provokerende ting til dig – du bliver vred over betydningen du tillægger det osv.
Hvad kan du bruge det til? Til at tage kontrollen over dine reaktioner hjem til dig selv. Det kan lyde lettere sagt end gjort – men det er altså det mest omsorgsfulde for både dig selv og dine medmennesker.
Vrede er ikke problemet – det er en følelse.
Husk på at vrede er en følelse – en grundfølelse. Den er lige så normal, som alle de andre følelser, vi får – og som af vores samfund, nok er mere acceptable end vreden. Nogle af os er måske endda vokset op i stereotype opdragelsesroller, hvor pæne piger ikke blev vrede – gå ind på dit værelse og find den pæne pige frem. Eller “det er godt, min dreng – få bare den vrede ud!”.
Nogle er vokset op med at vreden skulle udreageres for det blev godt igen – andre blev sendt i isolation indtil de kunne undertrykke den. Det er trist – for jeg ser nu mange på min alder, som har umenneskelig svært ved at håndtere, når de negative følelser dukker op.
Vi er på en måde blevet hjernevasket af vores forældre og samfund til at tro på, at når vi bliver “triggeret”, så er det dem eller det som “trigger” os, der er skyld i vores følelser – her vreden.
Men det er det ikke! Vi får de følelser vi får på baggrund af de tanker vi gør os om situationen. Og har vi ikke lært at regulere hverken de tanker vi gør os, eller de følelser der banker op i os – så tyr vi til de samme gamle handlemønstre vi har lært helt tidligt i vores barndom – vi undertrykker, reagerer udaf /afreagerer/ råber eller vi vender vreden indad og bliver enormt hårde ved os selv og vores børn.
Anvisninger i stedet for afvisninger.
Der er heldigvis hjælp at hente, hvis du kan genkende dig selv i det her. Allerførst er vi nød til at ændre din måde at tænke på – altså din indre dialog. Det er vigtigt, at du ikke gør det forbudt for dig eller dine omgivelser at blive vrede. Vrede er en konstruktiv følelse, hvis den bliver forvaltet hensigtsmæssigt. Vreden passer på dig og fortæller dig noget om dine grænser og hvem du er og ikke er. Derfor skal du prøve at være taknemmelig, når du føler dig vred og blive nysgerrig på hvilket budskab følelsen har med. Bliver du fx vred over at støde dit skinneben for 117. gang i dag – kan det måske være lidt langhåret for dig, at begynde at være taknemmelig for at du bliver vred… Men prøv at se på hvorfor du bliver vred. Hvilke tanker kommer der ind i hovedet:
- skælder du dig selv ud?
- tænker du at andre er skyld i at du slog dig?
- er det uretfærdigt, at du bliver ved med at komme til skade?
Prøv at blive nysgerrig på, hvilke tanker, der bringer vreden ind i dit system. Måske du bliver vred fordi tankerne skal ændres, ikke situationen. Tænk på at grunden til du bliver vred, er fordi du har et behov som ikke er dækket.
Med udgangspunkt i det her eksempel kunne det være ” jeg har brug for:
- Orden
- trøst
- retfærdighed
- omsorg
Bag enhver negativ følelse ligger der et udækket behov. Prøv at led efter det behov i stedet for at flygte fra følelsen.
Ro på nervesystemet
Du skal have ro på dit system – hvis al blodet og energien er i din krokodillehjerne også kaldet “kamp-flugt-frys”-systemet, kan du ikke foretage dig noget fornuftigt. Så er din hjerne indstillet på, at der er fare på færde og vil forsøge at beskytte dig det bedste den her lært med de strategier der er til rådighed for den. Det vil sige, den gør det du plejer, når du bliver vred.
Derfor skal du lære at trække vejret. Sådan helt ned i maven og ud i alle cellerne i kroppen. Så kommer der ro på og energien kan igen flyde til frontallapperne, hvor empati – planlægning og reguleringsevnen sidder.
Allerede ved at trække vejret dybt et par gange, er du godt kørende! Skal du være endnu bedre kørende og vejledes i både vejrtrækning og i at mærke både følelser og behov – så skriv til mig og få en uforpligtende samtale, hvor vi finder ud af hvordan jeg bedst hjælper dig. Skriv til mig her.
